|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 


Vis stort kort

Gråsten (tysk: Gravenstein) er en by i Sønderjylland med 4.200 indbyggere (2011), beliggende i Gråsten-Adsbøl Sogn. Byen ligger i Sønderborg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Gråsten er beliggende ved Nybøl Nor. Den sydlige bydel Alnor er forbundet med Egernsund og Broager Land via en 240 meter lang vejbro, der fører over noret. Gråsten er opstået omkring Gråsten Slot og er anlagt i lavtliggende terræn ved en række småsøer på grænsen mellem bakket morænelandskab mod vest og fladere slettelandskab mod øst.

Byen rummer en række virksomheder indenfor teglværk, fødevareproduktion og landbrugserhverv. Danfoss har en stor afdeling i byen. Endvidere er der et rigt handelsliv.

Byen er stationsby på jernbanestrækningen mellem Tinglev og Sønderborg.

Mest kendt er byen dog for det førnævnte Gråsten Slot, hvor den danske kongefamilie residerer om sommeren.







Gråsten Slot
Gråsten Slot var i sin første udgave et lille jagtslot, opført i midten af 1500-tallet. Efter at slottet nedbrændte i 1603 opførtes et nyt slot, der sandsynligvis har ligget, hvor det nuværende Gråsten Slots sydfløj er placeret. Under storkansleren Frederik Ahlefeldt, der var ejer af Gråsten Slot 1662-1682, og dennes søn opførtes kort før år 1700 et barokslot, der imidlertid nedbrændte i 1757. Det nuværende slot, som det delvist ser ud i dag, er fra 1759 og befinder sig i den nordlige del af Gråsten by. Slottet blev genopført af Johann Gottfried Rosenberg i rokokostil. Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det blev frikøbt af Hertug Ernst Augusts bo for 5.000.000 kr. Fra 1921 og frem til 1935 var blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og domstol. I 1935 blev brugsretten for Gråsten Slot givet som bryllupsgave til kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Efter en ombygning til ca. 430.000 kroner tog parret Gråsten Slot i brug den 20. august 1936. Det var den kendte Sønderjyske fører I. P. Nielsen, som var den drivende kraft for at give kronprinseparret denne gave. Gråsten Slot var i Frederik 9. og dronning Ingrids levetid rammen om ferier og ophold gennem hele året. I 1999 holdt dronning Ingrid således jul for hele familien på Gråsten Slot. Efter dronning Ingrids død i 2000 overtog Dronning Margrethe brugsretten til Gråsten Slot. I dag anvendes det som sommerresidens, typisk i 3 uger i juli/august. Gråsten Slotskirke i nordfløjen er den eneste del af Gråsten Slot, er indviet i 1699. Selve bygningen er fra 1604. Frem til 1699 blev bygningen anvendt som lade og stald. I dag fremstår kirken som den største barokkirke nord for alperne. Kirken er også det eneste, samt de 2 pavilonner på hver side af kirken, er tilbage af Ahlefeldts gamle slot. Indretningen af kirken er efter ide af Jesuitterkirken i Antwerpen. Den blev hårdt medtaget under de slesvigske krige. Kirkerummet er rigt udsmykket med en stor, pompøs altertavle og ca. 80 malerier. Malerierne er lavet efter den hollandske maler Van Ryk. Gråsten Slotskirke indeholder en alterdug lavet af Dronning Ingrid. Alterdugen dækker over at en soldat under Treårskrigen indridsede kong Frederik 7.s våbenskjold i alteret samt en orm med "pikkelhut". Over denne orm står skrevet, "Hertug Landforræder". Gråsten Sogn anvender slotskirken som sognekirke. Her afholdes gudtjenester, bryllupper og koncerter. Begravelser foregår fra kapellet på kirkegården. Kirken er åben for publikum hver onsdag, lørdag og søndag kl 14-16 (i sommerperioden), dog ikke under kirkelige handlinger. Slotshaven er åben for publikum når kongefamilien ikke residerer på slottet.


.... læs mere fra menuen






Kategorier på sider:

Ferie i Danmark Kort over Gråsten Seværdigheder i Gråsten Camping Postnummer Gråsten Sommerhus leje Vejret i Gråsten Hotel Gråsten Slot
 
 
 Du er her: Gråsten - By Gråsten - - Hvad er Gråsten en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.